allerede nu om, at RUS må opgive sine baser i SYR. Risikoen for RUS er, at en årelang og omkostningstung satsning i SYR nu er forgæves. Det er et stort slag for et system (først USSR, nu RUS), som i årtier har brugt Damaskus som springbræt til at udøve indflydelse i Mellemøsten og videre globalt

(primært) og RUS (sekundært) betaler nu begge prisen for det.

Generelt er RUS medier tilbageholdende med deres dom over udviklingen i SYR. Det giver anledning til spekulationer om, at RUS vil forsøge at redde stumperne ved at se det nye styre an. Det bliver åbenlyst svært. RUS politikere taler

ringede de til Moskva.

RUS medier konkluderer, at Assad ikke kunne klare sig uden RUS støtte. Og de gør det klart, at RUS ikke har haft muligheden for at støtte som tidligere. Det skyldes krigen i UKR. Her ser vi en vigtig pointe bekræftet ift. den krig: RUS er hårdt presset i UKR, og Assad

RUS først og fremmest har handlet om det store geopolitiske spil: Hvis man vil være med stor stormagt, så er man med i Mellemøsten. Forholdet til Assad – og Assads afhængighed af RUS – har givet Kreml nogle gode kort: På et tidspunkt var det jo sådan, at når vestlige ledere ville tale med Assad, så

det ikke nok til at afskrække UKR. Tiden efter 20 JAN 2025 ser svær ud for UKR, men de har tænkt sig at udnytte tiden indtil da bedst muligt.

Trump bliver indsat.

RUS myndigheder og medier advarer om konsekvenserne af Bidens beslutning. Udenrigsministeriet gør det klart, at svaret fra RUS side vil være "passende og mærkbart", hvis UKR rammer mål dybere i RUS. Efter 1.000 dage med en voldsom, grænseoverskridende og uhyre blodig krig er

på kontoret. Det er usikkert, om det er dette, eller om der måske kan komme mere. Men ATACMS-missilerne kan hjælpe UKR til at ramme strategiske mål dybt inde i RUS, bringe endnu mere krig endnu tættere på russerne og i sidste ende måske holde fast i den besatte del af Kursk indtil 20 JAN 2025, hvor

mål dybt inde på RUS territorium er ikke kampafgørende. Men tilladelsen fra Biden kommer på et vigtigt tidspunkt, da UKR er hårdt presset, og usikkerheden om Trumps kurs tynger UKR mest. Der har i længere tid været rygter om, at Biden ville gøre noget for UKR i tiden mellem valget og hans sidste dag

den kompensation, som landet skal have for at sætte sig ved forhandlingsbordet. RUS forsøger at overbevise offentligheden i Vesten om, at RUS naturligvis vinder denne krig i sidste ende, og at kompensationen for at stoppe inden derfor skal være passende stor.

Bidens beslutning om at lade UKR ramme

fortsat var uklart, om RUS tropper ville kunne nå helt til Kyiv. Usikkerheden skyldes især Trump og hans planer for krigen. Han kan gøre stor skade for UKR, og formodningen er, at han vil gøre det. Alle parter er begyndt at forhandle i det åbne, og RUS forsøger med voldsomme angreb at hæve prisen på