7/7 Altså er der sket et fald i trivselsscorer, hvor færre børn ligger i toppen af skalaen og flere i midten eller i bunden. Men udviklingen på både den generelle og under-skalaerne kan være følsomme overfor spørgsmål, som ikke nødvendigvis er de aspekter, der opfattes som vigtigst omkring trivsel.

6/7 Omfanget af faldet afhænger til dels af enkelte spørgsmål. Den overordnede udvikling i trivselsscoren er mest påvirket af spørgsmålet ”Møder dine lærere præcist til undervisningen?” Følsomhed overfor enkelte (arbitrære) spørgsmål kan påvirke omfanget af ændringerne.

5/7 Der er sket et statistisk signifikant fald i trivselsscorer på landsplan. Omkring 16% børn (eller ca. 42.000 børn) har over en 10-årig periode flyttet sig nedad på trivselsskalaen. Faldet i trivsel målt ud fra de nationale trivselsmål er reelt og kan ikke beskrives som tilfældigt.

4/7 Dette stiller spørgsmål ved, hvad skoler/kommuner bør bruge trivselsmålingerne til på institutionelt plan. Forskellene er præget af stor usikkerhed og er sjældent statistisk signifikante. Indikatoren for lav trivsel, som BUVM har fremhævet, er den indikator, der er præget af størst usikkerhed.

3/7 Set som helhed på tværs af landet, er de skoler og kommuner, der oplever fald i gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år, i høj grad dem, der lå højt i det foregående år og vice versa.

2/7 Omkring 1% af forskellene i skolers gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år er statistisk signifikant forskellige fra 0. Samlet set forklarer forskelle mellem trivselsscorer i hhv. kommuner og skoler kun omkring 1% og 4% af de samlede trivselsforskelle blandt børn i Danmark.

Nok ikke.

Problem ved ændret ejerform er bl.a. stor omfordeling mellem dem, som har købt i anden tro (ejere➡️andelshavere); og selvom markedspris er ens regler for alle, vil det forme, hvem der kan bo i byen. Men hvis ikke prisen clearer, må noget andet. Kø, lodtrækning, means-testing... ingen magisk løsning.

...Og her er selve analysen:
rockwoolfonden.dk/udgivelser/f...