Ovenstående er fra min klumme i weekendens udgave af @politiken.dk. Giv dig selv en tidlig julegave og få adgang til alt vores indhold - og adgang til New York Times - i tre måneder for 339 kroner 🎁 Læs mere her ⬇️ politiken.dk/shop/

Da hun var kørt, stod jeg tilbage og kiggede vantro på telefonen. Her havde jeg været sikker på, at den var blevet stjålet – ikke bare en, men to gange.

I stedet blev den fundet af det flinkeste menneske på cykelstien.

Hun insisterede på at komme forbi og aflevere min telefon med det samme, »fordi det da er det, man gør«.

Jeg måtte nærmest tvinge hende til at tage imod en flaske vin som tak.

Jeg havde ikke nået at overveje, hvad jeg i grunden skulle sige, men fik fremstammet et »Har du fundet min telefon?«. Det havde den unge kvinde, der tog telefonen, åbenlyst – og ikke nok med det, hun viste sig at bo i nærheden af mig.

Min telefon var på vej ned ad Frederikssundsvej nu og bevægede sig hurtigt. Skulle jeg spærre mit kort eller prøve min telefon igen? Jeg ringede til den, og der blev svaret.

Min telefon lå ikke længere stille, den strøg af sted gennem parken, mens den nu med sikkerhed var i lommen på en cyklist.

Jeg lånte min kones telefon og ringede til mig selv. Intet svar.

»Har du husket at spærre dit kort?«, spurgte hun, fordi hun ved, at jeg altid har mit dankort i telefoncoveret

Jeg gav op og cyklede hjem, mens jeg tænkte på, om cyklisten mon havde haft gode eller dårlige intentioner, da han samlede min telefon op. Da jeg kom hjem, kunne jeg se på FindMyiPhone, at mistanken var ubegrundet. Telefonen lå stadig i parken, og jeg måtte tilbage. Men så skete der pludselig noget.

Det var jo nok bare et tilfælde, tænkte jeg, mens jeg fortsatte med at lede. Mine hovedtelefoner forblev tavse, og der var i mellemtiden begyndt at falde den slags nedbør, der ikke helt ved, om den er sne, hagl eller regn, men under alle omstændigheder gør ondt, når den rammer ansigtet.

Mine hovedtelefoners forbindelse til telefonen var genoprettet, og jeg begyndte at gå langsommere. En cyklist kom kørende mod mig, og da han havde passeret, lød det: Ding! Denne gang var det den triste udgave, og jeg kiggede efter cyklisten, mens han forsvandt ud i natten. Måske med min telefon?

Min telefon skulle ligge i min jakkelomme, men det gjorde den selvfølgelig ikke mere. Jeg havde tabt den og var cyklet så langt væk, at mine hovedtelefoner ikke kunne nå den.

Jeg vendte om og trak cyklen tilbage langs cykelstien, da jeg hørte det triste dings diametrale modsætning. Det glade ding!

Jeg vil gerne høre om en situation, hvor ChatGPT har gjort en forskel for dig? Det kan være inden for alle områder - sundhed, venskaber, parforhold, rejser, økonomi eller arbejde. Og både med positive og negative konsekvenser.

Jeg kan kontaktes her eller på jp@pol.dk - og man må gerne være anonym.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan ChatGPT påvirker arbejdspladser, men rent anekdotisk virker det til, at sprogmodellen er begyndt at komme ind i privatsfæren. Det vil jeg gerne skrive om - og jeg har brug for jeres hjælp #blålys

Højdepunktet kom klokken 2 om natten, da hun vækkede mig med et begejstret udbrud: »Far, mit øre gør ikke ondt længere!«

Da min glæde havde lagt sig, kunne jeg ikke undgå at tænke på, at det i grunden var lidt vildt, at ChatGPT lige havde afgjort, hvilken medicin jeg havde givet mit barn.

Den foreslog, at vi skulle give min datter junior næsespray, da det kunne hjælpe med at lette trykket på mellemøret. Jeg kørte til et døgnapotek, som ChatGPT havde anbefalet, og her bekræftede farmaceuten, at næsesprayen var en god løsning - og inden længe lå min datter igen og sov uden smerter.

På Google fandt min kone frem til Region Hovedstaden og Sundhed.dk, der anbefalede at barnet skulle ligge med hovedet hævet og have paracetamol. Vi prøvede begge dele, men det eneste, der virkede, var når hun sad helt op, og det var uholdbart at gøre hele natten. ChatGPT havde et andet forslag.

Som de fleste småbørnsforældre (og sundhedspersoner) vil kunne regne ud, havde min datter fået mellemørebetændelse. Da hun kortvarigt var faldet i søvn prøvede min kone og jeg at finde en løsning. Min kone brugte Google, mens jeg brugte ChatGPT, og det gav et ret tankevækkende resultat.