Den kan jeg lide, ja. Altid godt med noget data og nogle grafer.

Hvis man ønsker at få en idé om i hvor høj grad der er flere beboere i deleboliger, så vil en “antal beboere delt med antal boliger” være nyttig. Et hurtigt gæt er en stigning på omkring 10-15 %.

Man kunne måske også vende logikken om og antage at der kræves nye boliger før nye indbyggere kan flytte til. I så fald ville observationen snarere være noget i retningen af:
Der er flere nye indbyggere pr. ny bolig i København end i Wien.

M.a.o.: Folk stuver sig mere sammen i København.

-> Måske vi skal starte med at afskaffe konceptet “arv”, indføre en omvendt progressiv boligskatterabat (så lave indkomster får et nedslag i boligskatten) og sætte en progressiv boligskat som er så høj at end ikke en investeringsfond har lyst til at eje boliger.

Så kan lavere indkomster være med.

-> ikke har en arv eller ekstremt høj indkomst bliver ikke hjulpet af en større mængde bolig, hvor man ikke selv kan bestemme.

Flere boliger generelt og en større omfordeling af midler, så der er en mere lige købeformåen, hjælper.

->

Med tilstrækkelige almene, dækkende 100% af efterspørgslen på boliger i Kbh, har vi løst problemet med boligmangel, ja.

Men jeg tvivler på at alle foretrækker en boform med begrænsede muligheder for selv at sætte sit præg.

Personer som ønsker at have mulighed for at prioritere midler, men som ->

-> tale om repræsentanter, mens alle “rige” kan bo i byen hvis de har lyst.

At give alle, som har lyst, mulighed, kræver en højere grad af lige adgang og betalingsevne.

Løn- og formue-gabet er for stort samtidig med at udbuddet er for lille og investeringsincitamentet for stort.

Konceptet med en stor mængde lejligheder som udbydes på ikke-markedsvilkår, hvor man er nødt til at have køsystem, understøtter faktisk adskillelsen mellem “rig” og “fattig”.

Almene boliger giver mulighed for at repræsentanter for den ikke-rige del af befolkningen kan bo i byen; men der er blot ->

Min pointe er, at der ikke er behov for køsystemer, hvis udbuddet af ejerlejligheder er stort nok til at dække efterspørgslen og hvis ingen kan se ejerlejligheden som et investeringsobjekt.

Det kræver drastiske skatteændringerne, men slutresultatet er, at undgår et A-og et B-hold på boligmarkedet.

Det er netop misforståelsen.

Det er prisen på ejerboliger som indirekte sætter prisen på udlejning (og andel).

Almene boliger er en form for sidste udvej når prisen på ejer er for høj.

Noget er riv-ravende galt når mindst 25% ikke kan betale. Så er prisen for høj og/eller lønnen for ulig.

Dermed ikke sagt at boligskatten blot skal have en højere procent.

Måske skal der tænkes i andre måder at opkræve den på.

Det væsentligste er at ingen bør have lyst til at købe en bolig som en investering da det har en negativ konsekvens for dem som blot ønsker at have et sted at bo.

Boligskatten skal sættes markant op så det igen (som før skattestoppet i 2001) bliver mere attraktivt at sætte penge i aktier.

Så længe “nogen” ser en bolig som en bedre investering end en aktie, så fører det til højere priser for alle.

Bolig bør ikke være en investering men et sted hvor man bor.

Det burde vel ikke være så svært - den blev vel bygget for at dække et stort behov for at nå massevis af yderst populære destinationer på meget kort tid.

Spøg til side: hvad med McDonalds ved den tidligere rundkørsel ved Gladsaxe Rådhus? Der er nok et mindesmærke 😉