malthemidjord.bsky.social
@malthemidjord.bsky.social
Skubber papirer i Socialministeriet. Poster om dansk politik vha. åbne datakilder.
Dertil er der fortsat en markant kønsforskel i deltagelse ved lovgivningsdebatter - selv når der kontrolleres for ordførerskaber. Der er dermed grundlag for yderligere undersøgelse af årsager.

Hvis du vil læse den fulde artikel, kan den findes her: politica.dk/kommende-bid...
Kommende bidrag
politica.dk
March 27, 2025 at 6:57 AM
Resultaterne åbner for mange spørgsmål. Fx om tildelingen af ordførerskaber skyldes selvselektion eller diskrimination, og om den samme forskel gør sig gældende i andre dele af den offentlige samtale (SoMe, traditionelle medier m.v.).
March 27, 2025 at 6:57 AM
Konkret falder forskellen i mænds og kvinders deltagelse med knap en tredjedel, når der tages højde for ordførerposter inden for forskellige politikområder.

Artiklen bygger på referater fra samtlige lovgivningsdebatter mellem 2009 og 2022 (knap en halv million observationer).
March 27, 2025 at 6:57 AM
Martin og jeg viser, at forskellen i FT i høj grad hænger sammen med ordførerskaber.

Mandlige folketingsmedlemmer er oftere ordførere inden for politikområder med større lovgivningsaktivitet og har derfor oftere anledning til at tale i salen, når nye lovforslag skal debatteres.
March 27, 2025 at 6:57 AM
Tidligere studier har vist, at kvindelige folketingsmedlemmer taler mindre end mandlige. Det er dog ikke noget særligt for DK.

Tværtimod viser litteraturen en bemærkelsesværdig tendens til, at kvindelige parlamentsmedlemmer tager ordet mindre end mandlige ved lovgivningsdebatter.
March 27, 2025 at 6:57 AM
Dertil er der fortsat en markant kønsforskel i deltagelse ved lovgivningsdebatter - selv når der kontrolleres for ordførerskaber. Der er dermed grundlag for yderligere undersøgelse af årsager.

Hvis du vil læse den fulde artikel, kan den findes her: politica.dk/kommende-bid...
Kommende bidrag
politica.dk
March 26, 2025 at 11:35 AM
Resultaterne åbner for mange spørgsmål. Fx om tildelingen af ordførerskaber skyldes selvselektion eller diskrimination, og om den samme forskel gør sig gældende i andre dele af den offentlige samtale (SoMe, traditionelle medier m.v.).
March 26, 2025 at 11:35 AM
Konkret falder forskellen i mænds og kvinders deltagelse med knap en tredjedel, når der tages højde for ordførerposter inden for forskellige politikområder.

Artiklen bygger på referater fra samtlige lovgivningsdebatter mellem 2009 og 2022 (knap en halv million observationer).
March 26, 2025 at 11:35 AM
Martin og jeg viser, at forskellen i FT i høj grad hænger sammen med ordførerskaber.

Mandlige folketingsmedlemmer er oftere ordførere inden for politikområder med større lovgivningsaktivitet og har derfor oftere anledning til at tale i salen, når nye lovforslag skal debatteres.
March 26, 2025 at 11:35 AM
Tidligere studier har vist, at kvindelige folketingsmedlemmer taler mindre end mandlige. Det er dog ikke noget særligt for DK.

Tværtimod viser litteraturen en bemærkelsesværdig tendens til, at kvindelige parlamentsmedlemmer tager ordet mindre end mandlige ved lovgivningsdebatter.
March 26, 2025 at 11:35 AM
Ministres lix-tal er højere end alm. MF'er. Nok udtryk for at ministrenes taler typisk er skrevet af embedsværket.
November 19, 2024 at 11:58 AM
Alle diagrammer er baseret på
@folketinget.bsky.social Åbne Data, oda.ft.dk
OdaBrugsvilkår Åben data
oda.ft.dk
November 17, 2024 at 9:39 AM
Samt overlap blandt medlemmerne i Miljø- og Fødevareudvalget, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Og i Uddannelse- og Forskningsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget.

Samt Kirkeudvalget og Kulturudvalget.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Diagrammet viser, at medlemmer af Skatteudvalget ofte også er del af Finansudvalget og Erhvervsudvalget.

Der er også stort overlap i udvalgsmedlemmerne i Socialudvalget og Sundhedsudvalget.

og overlap blandt medlemmerne i Retsudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Folketingsmedlemmer er typisk medlem af 3-5 udvalg, og udvalgene hænger ofte sammen områdemæssigt.

Diagrammet viser, hvilke andre udvalg, som udvalgsmedlemmerne er del af. Jo mørkere farven er, desto større er overlappet.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Udvalgsposter er dog ikke nødvendigvis de mest eftertragtede parlamentariske poster.

MF'er får færre udvalgsposter i takt med deres FT-erfaring stiger. Det læser jeg som, at der er andre - mere vigtige - poster, som medlemmerne søger senere i deres parlamentariske karriere.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Det er for mig overraskende, at både Kultur- og Kirkeudvalget har så høj erfaring blandt medlemmerne.

En mulig forklaring kan være, at det ikke er særligt politiserede emner, så MF'erne kan komme i dybden med substansen uden for meget palaver.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Finansudvalgets høje gns. erfaring skyldes nok både udvalgets vigtighed, og at der er færre pladser i udvalget (17 overfor de typiske 29 pladser).

Der er dermed større rift om de få pladser, som de erfarne medlemmer kan sætte sig på.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Der er også stor forskel på, hvor meget parlamentarisk erfaring medlemmerne har i de forskellige udvalg.

Det spænder fra Indenrigsudvalget, hvor MF'er i gennemsnit har omkring 5 års FT-erfaring, til Finansuvalget med knap 12 års erfaring i gns.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Man kan dog ikke udlede et udvalgs vigtighed snævert ud fra lovgivningsaktivitet.

Fx behandler det magtfulde Finansudvalg ikke mange lovforslag, men dog de tunge finanslovsforslag og behandler aktstykker, som giver ministre mulighed for at bruge penge, der ikke er på finansloven.
November 17, 2024 at 9:39 AM
Faktisk ikke. Den seneste årsberetning fra FT viser, at der er stillet færre 20-spm i 2022-23. Det kan skyldes, at både V og S er i regeringen, som begge stiller mange spm, når det andet parti er i regering. Måske også udtryk for en handlingslammet opposition. Eller en lang regeringsdannelse.
November 17, 2024 at 7:43 AM