Man kan også mene, vi skal kalde dårlige materielle vilkår noget andet end fattigdom. For mig ændrer det dog ikke på, at der er mennesker i vores land, der har så lidt, at de skal hjælpes.

Hvordan vi kan gøre det (særligt ift. børn), kan man læse bud på fx her: redbarnet.dk/wp-content/u...

Myte #7: Lave ydelser er nødvendige for at anspore til beskæftigelse

De tidligere ydelsesreformer har kun haft begrænset effekt på beskæftigelsen - særligt holdt op mod de menneskelige konsekvenser.

Nogle af dem har endda kostet samfundet pga. bl.a. mere kriminalitet (Rockwool Fonden 👇).

Myte #6: Folk skal bare have et job

Arbejde er en god måde at løfte folk ud af fattigdom på - hvis de kan arbejde. Men 80 % af mennesker i kontanthjælpssystemet er IKKE jobparate (DST 👇).

Selv ikke myndighederne vurderer, at de her mennesker bare uden videre kan komme i job.

Som bl.a. Kraka (👇) har bemærket, er det faktisk problematisk, at vi selv i en højkonjunktur IKKE har lykkedes med at reducere (børne)fattigdom til et lavere niveau.

Det skyldes, at man politisk i samme periode har ført en politik, der øgede fattigdom (kontanthjælpsloft, integrationsydelse mm.).

Myte #5: Det går den rette vej med fattigdom

Ofte ytret af politikere, som ikke ønsker at gøre mere for at bekæmpe fattigdom.

Men nej, selv uden stigningen i fattigdom i 2023, lå vi over niveauet fra 2015, som er benchmark i fx FN's verdensmål om at halvere fattigdom inden 2030.

Endelig ligger 50 % af medianindkomsten tæt op ad de såkaldte minimumsbudgetter (DST 👇).

Det er eksperters bud på, hvad det som min. koster, hvis man skal opretholde et beskedent, men sundt liv.

De seneste budgetter er udarbejdet af Rockwool Fonden (her prisfremskrevet af Ydelseskommissionen 👇).

Om 50 % af medianen er retvisende ift. vores forståelse af "dårlige materielle vilkår", kan man diskutere. Men noget tyder på det:

- Der er flere afsavn blandt relativt fattige end ikke-fattige (VIVE 👇)
- 50 % af medianindkomsten er ca. grænsen for, hvad folk forstår som fattigdom (Ejrnæs mf. 👇)

Disse afsavn er så grundlæggende, at de gør ondt.

Voksne i fattigdom (jf. DST's def.) trives dårligere (VIVE 👇), og deres børn har dårligere fremtidsmuligheder (Kraka 👇)

DERFOR giver det mening at tale om dårlige materielle vilkår/fattigdom – også selvom andre ude i verden er langt fattigere.

Adskillige undersøgelser viser, at tusindvis af danskere lider store afsavn - afsavn som i manges øjne udgør "dårlige materielle vilkår".

Det drejer sig fx om at springe måltider over, fordi man ikke har råd. Ikke at have råd til vintertøj. Eller ikke at have råd til et aktivt fritidsliv.

VIVE 👇

Myte #1: Der findes ikke rigtig fattigdom i Danmark

Sprogligt er fattigdom = dårlige materielle vilkår pga. pengemangel.

Der findes ikke noget objektivt svar på, hvad "dårlige materielle vilkår" er. Derfor vil alle fattigdomsdefinitioner bero på synsninger.

Meget lang 🧵 om fattigdom i Danmark

Hvert år når Danmarks Statistik (DST) kommer med nye tal for danskernes indkomster, puster det liv i debatten om fattigdom - og dermed også i mange myter og misforståelser om emnet.

Jeg vil forsøge at opklare nogle af dem her.

#dkpol