Forlaget Fahrenheit
fahrenheit-forlag.bsky.social
Forlaget Fahrenheit
@fahrenheit-forlag.bsky.social
Udgiver af grafiske fortællinger siden 1991
Kom og hyld Patrick Steptoe for hans nye værk, ”Liv, frihed og jagten på lykke”! Det foregår på onsdag fra kl 16 på adressen Halvtolv 31 på Holmen. Vejret bliver godt, udsigten helt fantastisk, øllerne kolde og signeringerne helt i top!
June 23, 2025 at 8:02 AM
Jacob Jensen er tilbage!
Anden samling af Lars Kramhøfts Byens lys indeholder alle striber bragt i 2024 i dagbladet Information.
Kom til reception onsdag den 28. maj kl. 16-18 i Infomations kantine, Store Kongensgade 40C, hvor Kramhøft en snak med Christian Monggaard og efterfølgende signerer.
May 26, 2025 at 8:19 AM
Vi siger stort tillykke til Jeppe Sandholt for nomineringen af ”ØRN” til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris!
March 27, 2025 at 11:08 AM
Covid-19 satte en stopper for Revolvers opførelse af Halfdan Piskets “Desertør”. Men på lørdag opsætter Blaagaard Teater værket med Haesam Jakir, Ellaha Lack og Kasper Krassimir i de tre roller og i Sargun Oshanas instruktion. Forestillingen vises hele februar. Billetter hos blaagaardteater.dk
January 27, 2025 at 8:43 PM
Lidt off publishing: Spotify har netop meddelt mig, at Waxahatchee (aka Katie Crutchfield) var det, jeg har lyttet mest til i 2024. “When you see me I’m honey on a spoon” (fra nummeret Can’t Do Much”) kan man blot høre igen og igen på en støvregnsdag som i dag. Hvad har du lyttet mest til?
December 7, 2024 at 4:03 PM
Bogaktuelle justitsminister Peter Hummelgaard er her, der og alle vegne. Selv i Informations stribe Byens lys (så når man ikke højere, Peter!)! I weekenden signerer manden bag lyset over byen, Lars Kramhøft, samlingen af striberne i Galloperiet, som er en del af Christianias julemarked.
December 5, 2024 at 1:22 PM
Så er det i morgen kl 16 på Strøget! Mød John Kenn Mortensen og Benni Bødker, hvis du tør?
December 4, 2024 at 1:11 PM
Du har allerede verdens største fladskærm, så drop Black Friday-hysteriet og tag til Guldbergsgade 16, hvor Benny Brankovic, Masar Sohail, Mischa Pavlovski og Halfdan Pisket i dag og i morgen holder The Trunk X-Mas Market med bøger, grafik, tegninger, gløgg og hygge.
November 29, 2024 at 10:58 AM
Klimatopmødet er ovre, og man kan enten juble eller tude over slutdokumentet. Eller også bare læse "Hvis verden skal bestå", der informationsmættet og tankevækkende rokker ved indgroede forestillinger om klimaet, dets årsager og virkninger, og hvad der skal gøres, for at løse dem.
November 24, 2024 at 2:02 PM
Hør tegneseriekunstner Rikke Villadsen (aktuel med ”En samtale med Käthe Kollwitz”) og litterat Mia Rendix tale om den museumsaktuelle Käthe Kollwitz på mandag kl 19:30 i Literaturhaus.
November 22, 2024 at 11:10 AM
Gik du glip af Lars Kramhøft i samtale med Christian Monggaard på Informations stand på Bogforum, og kom du slet ikke til årets bogfest, så frygt ej, for hvis du bestiller Byens lys via forlagets hjemmeside, får du vores lille Bogforum-booklet med! @larskramhoft.bsky.social @information.dk
November 21, 2024 at 2:15 PM