Efter søndagens kamp, hvor FC Midtjylland hev en overlegen sejr hjem mod FC Nordsjælland var der lagt en lille fejring ind. Det var Victor Bak, der var dagens hovedperson. For både hans familie, venner og hans gamle fodboldklub var til stede ved MCH Arena for at fejre, at den 22-årige fodboldspiller i september dette år forlængede sin kontrakt med FC Midtjylland i yderligere fem år. - Det er da stort at se en ung dreng udvikle det til en fuldtidsport, lyder det fra Nicolai Møller, der er formand i IF Nordthy. Ham og Mikkel Toft, der er klubrepræsentant ved IF Nordthy var inviteret med for at overvære fejringen, og også for at modtage en lokalkompensation på 25.000 kroner. IF Nordthy er samarbejdsklub til FC Midtjylland - og både klubrepræsentant og formanden er glade for, at kunne følge Victor Bak udfolde sig på nye plæner fra sidelinjen. -  Han er et idol for mange mennesker i klubben (Red. IF Nordthy) i dag. De unge mennesker kan se, hvad der skal til, lyder det fra Nicolai Møller. Men selvom det efterhånden er ved at være mange år siden at Victor Bak sidst trak i en trøje med IF Nordthys logo, så har han ikke glemt, hvor han kommer fra. - Han har altid stillet op, hvis man har haft brug for ham. Han er bevidst om, at han giver lidt tilbage til klubben, siger Mikkel Toft. Victor Bak spiller venstre back, og har indtil videre 83 kampe og to mål på CV'et i FC Midtjylland.

Nikolaj Ehlers fik jublen til at bryde ud i Lenovo Center i Raleigh natten til mandag dansk tid, da han scorede kampens eneste mål og sikrede sin klub Carolina Hurricanes en sejr over Calgary Flames i NHL. Den ordinære kamp endte 0-0, men knap tre minutter inde i overtiden dukkede nordjyden op tæt under mål og sendte pucken i nettet. De to point betyder, at Carolina holder fast i førstepladsen i deres division.

Mandag morgen er der sket et uheld på E45 i nordgående retning mellem Støvring S og Støvring N. Vejdirektoratet melder om et blokeret spor, og at uheldsstedet endnu ikke er sikret. Opdateres...

1. december byder på lidt af hvert på vejrfronten, men starter flot ud. Temperaturen ligger omkring de 5-7 grader hele dagen. I morgen- og formiddagstimerne er der klart vejr med nogen sol særligt østpå. Dagen byder desuden på blæsevejr, der tiltager som dagen skrider frem. Eftermiddag- og aftentimerne byder på kuling fra syd samt perioder med regn.

Musikken fylder Rikke Rugholt fra Frederikshavns hoved, mens hun slentrer hen ad Palmestranden i Frederikshavn. Her har hun gået så mange gange før. Her er ro, og der er ikke mange mennesker. For mange er det afslappende at gå en tur, men for Rikke Rugholt hjælper det også med at skabe ro i et hoved, hvor tankerne flyver afsted. Da hun var i sine 20'ere, blev hun pludselig diagnosticeret med bipolar lidelse og ADHD. Herefter skulle hun bruge flere år på at finde ud af, hvem hun er, og hvordan hun skal arbejde med sit psykiske handicap. Den dag i dag har hun fundet roen i sig selv og sit handicap, men alligevel kan hun opleve at blive mindet om, at hun skiller sig ud fra 'normalen'. Selvom hun påpeger, at det ofte er positive reaktioner, hun møder, så har der også været negative. Og det er hun langt fra alene om at opleve. Er det Rikke eller diagnosen? I en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer svarer tre ud af fire, at de har haft negative oplevelser i mødet med mennesker uden handicap. - Jeg har fået direkte spørgsmål som 'Rikke er det den bipolar lidelse eller ADHD’en, som er i spil lige nu.' Det er jeg faktisk blevet meget overrasket over, for det er jo ikke sådan, jeg selv tænker. - Jeg vil bare gerne mødes som Rikke, for jeg har også en personlighed med mig. Det kan godt være, jeg har de psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelse, men det er ikke det, der er det styrende, fortæller hun til TV2 Nord. Derudover svarer 40 procent i undersøgelsen, at de forsøger at skjule eller nedtone deres handicap for at passe bedre ind. Først når man skal lære Rikke at kende Rikke Rugholt fortæller, at hun sjældent mødes med negative reaktioner, når hun færdes på gaden. For man kan ikke se, at hun har et handicap, det er usynligt. Det er først, når hun skal lære nye mennesker at kende, at det bliver en realitet, at hun skiller sig ud. Især på datingmarkedet har hun oplevet, at hun ikke kun bliver set som 'Rikke', men som en person med bipolar lidelse og ADHD. - Hurtigt spørger danskerne jo, hvad laver du så til hverdag? Hvad beskæftiger du dig med? Så kommer man jo hurtigt ud i, at jeg har førtidspension, og hvorfor jeg har førtidspension, fortæller frederikshavneren, der i dag har en kæreste. En oplevelse, som står stærkt i erindringen, var engang, hvor hun skulle til lægen. Hun havde en følelse af, at noget var galt fysisk. Men i stedet for at blive mødt med nysgerrighed og åbenhed, blev hun i stedet mødt med en form for mistillid og ordene 'Nu har du jo også tendens til at overanalysere ting'. I dag har hun skubbet oplevelsen til side, men hun glemmer det aldrig, fortæller hun. Tag ansvar for dit handicap Det er dog også vigtigt for Rikke Rugholt at tage ansvar for sit eget psykiske handicap. Hun mener generelt, at man især med et usynligt handicap har et ansvar for at italesætte og fortælle om sit handicap. -  Det er vigtigt også at få de gode historier frem. Usynlige som synlige. Ifølge Rikke Rugholt handler det i bund og grund om uvished fra mennesker uden handicap. I stedet arbejder hun med selv at blive nysgerrig, være positiv og udfordre menneskerne omkring hende til at lære mere om hendes handicap. - Jeg tror meget på ordentlighed, og at det grundlæggende handler om uvidenhed. Så kan jeg kun på bedste vis forsøge at fortælle, hvordan jeg oplever de her ting. I undersøgelsen svarer hele 94 procent, at de vil mødes som person først, før de dømmes ud fra deres handicap. Det samme mener Rikke Rugholt, som også håber, at den nye undersøgelse kan være med til at gøre handicaps mindre tabuiseret. - Jeg synes, det er lidt trist, at vi egentlig har et begreb, der hedder 'normale mennesker' eller 'almindelighed', for hvad er det? Det er måske mere det, vi skal se på, og så håber jeg i hvert fald, at samfundet på sigt kan favne alle mennesker. - Det handler om de her kasser og systemer. Det er ikke os, der skal passe ind i systemerne, det er systemerne, der skal tilpasses os. Både med og uden handicaps, siger hun.

De nordjyske bilister har det seneste år kørt så godt, at mængden af skader anmeldt til forsikringen har fået et nøk nedad, og det kommer de lokale medlemmer af GF Forsikring til gode. De penge GF har 'sparet' på reparationer betyder nemlig, at kunderne næste år får rabat på deres forsikring. - Når overskudsdelingen ser ud, som den gør, siger det altså noget om, at nordjyderne viser gode takter på vejene, siger Mette Langagergaard, direktør for GF Aalborg, i en pressemeddelelse.  GF Forsikring har opgjort det lokale regnskab for 2025. Overskuddet i Nordjylland lyder på mere end en million kroner, og det overskud deler medlemmerne af GF Aalborg. - Det betyder bl.a., at vi på trods af et år med mange og dyre skader kun justerer priserne med den almindelige indeksregulering i 2026, siger Mark Palmberg, der er administrerende direktør i GF Forsikring i en pressemeddelelse. Helt konkret får det enkelte medlem del i overskuddet i form af en særlig rabat i procent, der trækkes fra prisen på forsikringerne, når de skal betales i løbet af året. På bilforsikringen reduceres prisen i gennemsnit 8,8 procent mod 9,3 procent året før.

Som 49-årig lagde Karina Dalgaard fra Løgstør sig første gang på briksen for at få lavet både botulinumtoksin, der i daglig tale kaldes botox, og fillers.  - Jeg havde været i gang med et større vægttab og blev enig med mig selv om, at nu skulle der ske noget, lyder det fra Karina Dalsgaard.  Og selvom hun selv er meget tilfreds med at få minimeret alderstegnene i ansigtet, var reaktionen fra omverdenen negativ. - Jeg oplevede, at folk syntes, det var forkert. Det får man ikke lavet i min alder, fortæller hun. Hos Klinik Maditten, som tilbyder kosmetiske behandlinger i Langholt, nikker klinikejer Joeanna Maditten genkendende til, at botox og fillers ikke har en positiv klang, når det er kvinder, der er oppe i årene.  - De mere modne kvinder går langt mere stille med dørene, siger klinikejeren og forklarer videre, siger hun.

Som 49-årig lagde Karina Dalgaard fra Løgstør sig første gang på briksen for at få lavet både botulinumtoksin, der i daglig tale kaldes botox, og fillers.  - Jeg havde været i gang med et større vægttab og blev enig med mig selv om, at nu skulle der ske noget, lyder det fra Karina Dalsgaard.  Siden da er det blevet til en del behandlinger i det meste af ansigtet og på halsen. Og selvom hun selv er meget tilfreds med at få minimeret alderstegnene i ansigtet, var reaktionen fra omverdenen negativ. - Jeg oplevede, at folk syntes, det var forkert. Det får man ikke lavet i min alder, fortæller hun og fortsætter: - Det er jo det her med 'Nå, har du fået det lavet?' og 'Hvorfor har du fået det gjort?'. Hvis jeg var 25 år, så ville folk bare sige: 'Nå, det var fedt'. Skjuler det for manden og kollegaer Hos Klinik Maditten, som tilbyder kosmetiske behandlinger i Langholt, nikker klinikejer Joeanna Maditten genkendende til, at botox og fillers ikke har en positiv klang, når det er kvinder, der er oppe i årene.  - De mere modne kvinder går langt mere stille med dørene, siger klinikejeren og forklarer videre: - Mange af dem kommer her i klinikken og spørger, om de kan betale kontant for så fremgår det ikke af kontoudtoget, at de har været i en kosmetisk klinik. Om de kan få lavet det op til en ferie eller op til en forlænget weekend, eller mens manden er bortrejst, fordi de ønsker ikke, at folk skal vide det. Men det holder ikke den modne målgruppe fra klinikken. For aldersgennemsnittet i Klinik Maditten er omkring 50 år, og den ældste kunde, der kommer i klinikken, er 92 år.  Fordobling af nordjyske klinikker Der findes ikke tal for, hvor mange der får lavet botox og fillers. Men ser man på udviklingen i antallet af kosmetiske klinikker, tegner der sig et billede af en branche i rivende udvikling.  Fra 2017 til 2024 er antallet af kosmetiske klinikker i Nordjylland steget fra 27 til 58 - altså mere end fordoblet.  Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.  Og fordi kosmetiske behandlinger udbredes mere og mere, ærgrer det også Joeanna Maditten, at det stadig er forbundet med skam for flere af de modne kunder: - Noget af det handler måske om, at de er bange for, andre folk dømmer dem, siger hun og fortsætter: - Men der er helt sikkert også noget af det, der handler om, at de måske dømmer sig selv en lille smule, eller har været nogle af dem, der tidligere har dømt andre.  Ikke anderledes end cremer Karina Dalgaard er i dag tilfreds med, hvad hun ser i spejlet, og hun har ikke planer om at få lavet flere behandlinger. Kan du forstå, at nogen måske er lidt flove over det? - Det er jo ikke anderledes, end at man propper alle mulige cremer i sit ansigt for at få det strammet op, siger nordjyden. Karina Dalgaard vil ikke ud med, hvor mange penge hun har brugt på kosmetiske behandlinger, men hun indrømmer gerne, at hun har fået lavet en del - måske også mere end den gennemsnitlige 50-årig. - Jeg synes bare, det kunne være fedt, at alle står ved det, så det netop ikke er så tabubelagt. At der var flere i min alder, som råbte op og sagde: 'Hallo, det her har jeg fået lavet, det er jeg virkelig stolt af.' Gør det, hvis I har lyst til det", lyder det fra Karina Dalgaard.

Nordjyllands Beredskab blev kort før klokken 20 kaldt ud til det, de troede var en fastklemt person i et færdselsuheld Men da patruljen kom frem, viste det sig, at der var tale om en spritbilist, der havde påkørt nogle skilte på Vildmosevej i Hirtshals. Det fortæller vagtchef Morten Axelson fra Nordjyllands Politi. Spritbilisten var en 61-årig mand fra lokalområdet, der nu er blevet anholdt.

Nordjyden Christian Andersen fra Klitmøller har vundet EM i Stand Up Paddle. Det skriver Surf & SUP Danmark i en pressemeddelelse. - Jeg følte mig i virkelig god form, men det er selvfølgelig altid nervepirrende når der er meget på spil. Heldigvis gik det rigtig godt og jeg er super stolt og glad for, at kunne slutte sæsonen af som europamester, siger den nyslåede europamester. Allerede før det afsluttende event, der blev afholdt i Sesimbra i Portugal, lå Christian Andersen lunt i svinget, og meget skulle gå galt, hvis ikke det skulle ende med den samlede sejr - og dermed den fineste podieplads. I disciplinen ’technical race’ kom Christian Andersen i mål som nummer to, kun få sekunder efter spanske Sergio Cantoral. Men i langdistance disciplinen blev det til en førsteplads, og de to podieplaceringer sammenholdt med sejre i ligaens tidligere events, var det nok til, at nordjyden suverænt kunne sikre sig den samlede sejr. Christian Andersen vandt for 14 dage siden også sølv ved VM i El Salvador, hvor han sikrede sig sin første VM-medalje nogensinde. - Det var en fuldstændig magisk finale og lige nu er jeg bare enormt glad. Jeg sparrede lidt på energien i semifinalen og var derfor opsat på at give den max gas i finalen. På anden runde fik jeg en bølge ind sammen med fire andre atleter og derfra så jeg mig ikke tilbage, sagde Christian Andersen dengang.

Musikken fylder Rikke Rugholt fra Frederikshavns hoved, mens hun slentrer hen ad Palmestranden i Frederikshavn. Da hun var i sine 20'ere, blev hun pludselig diagnosticeret med bipolar lidelse og ADHD. Den dag i dag har hun fundet roen i sig selv og sit handicap, men alligevel kan hun opleve at blive mindet om, at hun skiller sig ud fra 'normalen'. I en ny undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer svarer tre ud af fire, at de har haft negative oplevelser i mødet med mennesker uden handicap. - Jeg har fået direkte spørgsmål som 'Rikke er det den bipolar lidelse eller ADHD’en, som er i spil lige nu.' Det er jeg faktisk blevet meget overrasket over, for det er jo ikke sådan, jeg selv tænker. - Jeg vil bare gerne mødes som Rikke, for jeg har også en personlighed med mig. Det kan godt være, jeg har de psykiske lidelser og udviklingsforstyrrelse, men det er ikke det, der er det styrende, fortæller hun til TV2 Nord. Læs mere her:

Mandag morgen mødes Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune klokken 8.30. Og to punkter vil formentlig blive fulgt med særlig interesse fra offentligheden: Politikernes behandling af to lokalplaner ved Rendbæk Øst/Toftegårdsvej, der kan bane vejen for cirka 816 hektar solceller og en industriklynge på 52 hektar. Protesterne har været mange undervejs, og det stopper ikke dér. Der er nemlig planlagt demonstration forud for mødet fra modstanderne af projektet. - Jeg er ikke flyttet på landet for at få en gigantisk solcellepark og et biogasanlæg som nabo. - De kan lægge det i København, lød det tidligere fra Lauge Grønhøj, der bor i området.

Mandag morgen mødes Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune klokken 8.30. Og to punkter vil formentlig blive fulgt med særlig interesse fra offentligheden: Politikernes behandling af to lokalplaner ved Rendbæk Øst/Toftegårdsvej, der kan bane vejen for cirka 816 hektar solceller og en industriklynge på 52 hektar. - Placér det i København Protesterne har været mange undervejs, og det stopper ikke dér. Der er nemlig planlagt demonstration forud for mødet fra modstanderne af projektet. - Jeg er ikke flyttet på landet for at få en gigantisk solcellepark og et biogasanlæg som nabo. - De kan lægge det i København, lød det tidligere fra Lauge Grønhøj, der bor i området. Modstanderne har peget på konsekvenser for miljø og natur. Blandt andet den nære beliggenhed på Store Vildmose, som staten har planer om at gøre til en højmose igen. Frygten for øget trafik på veje, der ikke er skabt til det har været et andet punkt, der har vækket bekymring. Og indsigelserne har været omfattende i høringsprocessen. Der er indkommet to indsigelser fra statslige myndigheder og 77 bemærkninger fra borgere og foreninger. Desuden er der kommet to underskriftindsamlinger. Høringssvaret i den såkaldte hvidbog kan læses her. Socialdemokratiet siger nej til biogas Undervejs er der også opstået politisk uenighed om projekterne. Socialdemokraterne har meldt ud, at de gerne vil have solceller, men ikke vil være med til en industriklynge, hvor der eksempelvis bliver placeret et biogasanlæg. - Vi vakler jo ikke på grund af energiøen, men på grund af den røg, støj og møg i forbindelse med biogasanlægget, lød det tilbage i oktober fra Diane Aarestrup, der var socialdemokraternes spidskandidat i Jammerbugt Kommune ved kommunalvalget og hun tilføjede: - Vi siger ikke nej til energiøen, men vi siger nej til anlægget. Men vi ser høringssvarene an, inden vi lægger os fast. Som det er nu, er vi bekymret, fordi der er ingen, der skal udsættes for det, hverken naboer eller de omkringliggende ejendomme. Opposition siger nej De Konservative har været modstandere af projektet og har hele tiden håbet, at det ikke ville blive gennemført. - Vi er i mod det her, lød det fra Johnny Solberg (K), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget. Danmarksdemokraternes enlige medlem af kommunalbestyrelsen har også tilkendegivet sin modstand og har i det hele taget været kritisk over for forløbet, hvor virksomheden BioCirc har været udvikleren, der har planerne for området, som kommunen skal vedtage lokalplan for. DD har blandt andet udtrykt misfornøjelse med virksomhedens måde at behandle naboerne på med private møde. - Der er ikke noget ulovligt i det, men som politiker synes jeg, det er en uetisk proces over for lodsejerne, lød det fra Kjeld Hedegård Nielsen, der er medlem af kommunalbestyrelsen for Danmarksdemokraterne. Flere ting skal godkendes Nu er høringssvarerne kommet, og mandag skal der altså træffes en beslutning. For begge lokalplaner gælder, at der ikke er givet endeligt grønt lys til videre brug og opsætning af henholdsvis solceller eller bestemte typer vedvarende energianlæg. Lokalplanen, der gælder solceller er dog en rammeplan, hvilket betyder, at solcelleplanerne er langt i processen, hvis det vedtages. Men derefter skal en konkret vurdering af typen af solcellerne også granskes. Hvad angår lokalplanen for industriklyngen, er der ikke nogen ansøgning om et VE-anlæg (vedvarende energianlæg, som biogas og power-to-x, red.) Og selv om lokalplanen vedtages, skal der efterfølgende godkendelse til af det konkrete anlæg.

En 25-årig mand er bundet til et kors. Hans venner har fyldt en løvblæser med flere kilo kanel, og de blæser det hele i hovedet af manden der hænger på korset. Ja, opfindsomheden er stor, når vennerne beslutter sig for at en ugift fødselar skal have kanel eller peber til en 25-års eller 30-års fødselsdag. En tradition, som mest er jysk - og nok mest nordjysk - men som også gør, at der ofte er kanel på gader og stræder efter en weekend. Men nu har Himmerland Boligforening fundet en genial løsning på det problem. Det skriver DR. På Eternitten i Aalborg har Himmerland Boligforening mange ungdomsboliger, og her har man forvandlet en basketballkurv til en kanelfarvet metalstang, der er blevet døbt 'Kanelstangen'. - Det er jo unge mennesker, der bor her, så den bliver brugt tit. Der ligger altid kanel, siger varmemester Kim Bech til mediet.

Opdateret: Branden er nu under kontrol. Nordjyllands Beredskab er talstærkt til stede på Enggårdsvej i Støvring, hvor der er brand i et hus. Ifølge TV2 Nords oplysninger, er et af rummene er overtændte, og derfor er der tilkaldt ekstra forstærkninger fra Nibe, der kommer med en tankvogn. Indsatsen tæller i øjeblikket fire køretøjer og ni mand.

Det var et makabert syn, der mødte Mette Jacobsen, da hun gik en tur med sin hund ved Als Odde i Mariagerfjord. For både i vandkanten og i sivene lå der massevis af døde fugle. Så mange, at Mette Jacobsen til sidst opgav at tælle dem. - Vi er kommet i sommerhus her igennem 20 år, og jeg har aldrig set noget lignende, fortæller Mette Jacobsen der blev noget chokeret over synet. Derfor tog hun mobilen frem og begyndte at tage billeder. 35 billeder i alt med alt fra døde svaner til moskusænder. - Jeg er måske stødt på en enkelt død svane tidligere, der er død af sult, men her er der jo et eller andet galt. Enten er det sygdom, eller også er der sket noget andet, vurderer Mette Jacobsen.

Det var et makabert syn, der mødte Mette Jacobsen, da hun gik en tur med sin hund ved Als Odde i Mariagerfjord. For både i vandkanten og i sivene lå der massevis af døde fugle. Så mange, at Mette Jacobsen til sidst opgav at tælle dem. - Vi er kommet i sommerhus her igennem 20 år, og jeg har aldrig set noget lignende, fortæller Mette Jacobsen der blev noget chokeret over synet. Døde svaner og moskusænder Derfor tog hun mobilen frem og begyndte at tage billeder. 35 billeder i alt med alt fra døde svaner til moskusænder. - Jeg er måske stødt på en enkelt død svane tidligere, der er død af sult, men her er der jo et eller andet galt. Enten er det sygdom, eller også er der sket noget andet, vurderer Mette Jacobsen. Hun henvendte sig derfor på Cafe Odden, der ligger på Als Odde for at høre, om de vidste noget om sagen. - Der var en, der havde set otte-ni døde svaner, så de blev noget overraskede. De sagde, der havde været en ude og skyde en syg svane i går, men hvis der har været mørkt, har de jo ikke kunnet se de andre, siger Mette Jacobsen. Besætning slået ned for fjorten dage siden Desuden var der højvande i går, men da Mette Jacobsen gik tur i dag, var der lavvande. Derfor kunne hun gå meget længere ud, og der var døde fugle over det hele. Nu agter hun at tage kontakt til Naturstyrelsen i Himmerland for at indberette fundet. For bare fjorten dage siden blev der konstateret fugleinfluenza i en besætning med 4500 fasaner i Hærup syd for Hobro. De blev slået ned. - Vi har siden 1. oktober nu aflivet cirka 280.000 stykker fjerkræ fordelt på syv besætninger. Det er et højt antal dyr så tidligt på sæsonen, og understreger, at der er et højt smittetryk med fugleinfluenza derude, og at alle bør tage deres forholdsregler, lød det dengang fra veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Charlotte Vilstrup Castle.

Som TV2 Nord kunne fortælle fredag, er Vendsyssel FF overtaget af lokale. Og nu løfter de i en pressemeddelelse sløret for, hvem der er med i den nye ejerkreds. Det er hele 25 lokale virksomheder, der nu ejer klubben igennem det nystiftede selskab FC Hjørrings Venner ApS. Selskabet ledes af Henrik Fjordbak fra Fjordbak Byg A/S, Henrik Stoksted Sørensen fra Vindunor A/S og Morten Simonsen fra Nordjysk Gulvcenter A/S. - Vi mener ikke, at der har været den rette udvikling i klubben, og vi gør nu det her for Nordjylland, for klubben og for spillerne. Vi har en enorm talentmasse i klubben, som fortjener de bedst mulige rammer. Nu kommer der noget helt nyt – båret af lokale kræfter med hjertet det rette sted, siger Henrik Fjordbak. Langsigtet ejerskab Han fortæller videre at opbakningen har været helt enorm, og at han personligt har modtaget 500 positive henvendelser, siden tipsbladet første gang fortalte om det nye ejerskab. - Når vi skal, står vi sammen. Det er altafgørende, at alle omkring klubben og erhvervslivet bakker op, og det kan vi allerede nu se er tilfældet. Men vi har samtidig brug for endnu flere skuldre til at bære projektet. Alle skal ud af busken, og for det her bliver et fælles projekt for hele Vendsyssel, siger han. Og det er et langsigtet ejerskab, som de 25 virksomheder står bag, lyder det videre. Og frem mod sommeren 2026 er der lagt en præcis køreplan. På det administrative område vil ejerkredsen sammen med den nuværende stab varetage alle opgaver, og det er derfor ikke tanken, at der for nuværende skal findes en ny direktør til at afløse den afgående direktør Lars Glinvad. - Vi har en dygtig og dedikeret stab, hvor alle har arbejdet hårdt under vanskelige forhold. Nu handler det om at skabe ro og bygge op – ordentligt og gradvist, siger Henrik Fjordbak. Det sportslige er vigtigt - men ikke altoverskyggende Den nye ledelse lægger vægt på en kulturændring, hvor nærhed, stabilitet og sammenhold er bærende værdier. - En klub som vores skal være en familie – ikke bare for de unge spillere, men også for fans, frivillige og sponsorer. Det skal være en god dag hver dag i FC Hjørring, og den forskel skal alle mærke allerede fra næste uge, siger Henrik Stoksted Sørensen. Han fortæller videre, det der vil blive indkaldt til et stormøde i klubben inden for få dage, hvor man kan få svar på spørgsmål. For den nye ledelse er det ikke altoverskyggende, at holdet vender tilbage til første division. Men det er en ambition, der skal gøres på en bæredygtig måde. - Vi skal ikke være et elevatorhold. Vi skal første og fremmest have fundamentet på plads – både økonomisk, træner- og ledelsesmæssigt, spiller- og talentmæssigt m.v. Vi har allerede en stærk trup, og målet på den korte bane er at fastholde en plads i top 6. På sigt skal det føre til en oprykning til 1. division, forklarer Henrik Fjordbak. Økonomien i klubben er sikret frem til 30. juni 2026. - Det bliver det lange, seje træk, der gør forskellen. Vi er tålmodige – og vi tror på, at mange skuldre sammen kan løfte klubben ind i en ny og stabil æra. Nu skal fodbolden hjem til Hjørring. Det er her klubben hører til – og det er herfra, vi sammen skal bygge fremtiden, siger Henrik Fjordbak og Henrik Stoksted Sørensen afslutningsvis.

Skagen/Frederikshavn Elite udraderede PadelPadel fra Brøndby, da de tog imod dem på hjemmebanen lørdag. 6-0 blev det til, og dermed sikrede holdet sig andenpladsen i grundspillet. Det er vigtigt, fordi det giver hjemmebanefordelen i semifinalen om to uger. Det var et svækket PadelPadel hold fra vestegnen, som nordjyderne tog imod, og det blev da også straffet af et særdeles veloplagt hjemmehold, der viste den bedste form på dagen. Det er nu på til vinderen af grundspillet, Racket Club Elite fra Taastrup, at vælge om de vil spille semifinale mod PadelPadel eller Team Padel Stars 77 Elite fra Aarhus. Forventningen er, at de vælger aarhusianerne, og dermed regner nordjyderne med at møde PadelPadel inden længe.

Skagen/Frederikshavn Elite udraderede PadelPadel fra Brøndby, da de tog imod dem på hjemmebanen lørdag. 6-0 blev det til, og dermed sikrede holdet sig andenpladsen i grundspillet. Det er vigtigt, fordi det giver hjemmebanefordelen i semifinalen om to uger. Det var et svækket PadelPadel hold fra vestegnen, som nordjyderne tog imod, og det blev da også straffet af et særdeles veloplagt hjemmehold, der viste den bedste form på dagen. Det er nu på til vinderen af grundspillet, Racket Club Elite fra Taastrup, at vælge om de vil spille semifinale mod PadelPadel eller Team Padel Stars 77 Elite fra Aarhus. Forventningen er, at de vælger aarhusianerne, og dermed regner nordjyderne med at møde PadelPadel inden længe. - Vi regner derfor med, at vi igen skal møde PadelPadel i semifinalen. Når jeg siger igen, er det i dobbelt forstand. Dels mødte vi dem i går, dels slog vi dem i semifinalen i forårets turnering, fortæller holdkaptajn Allan Kolbro Nielsen og fortsætter: - Vi venter i spænding på, hvem vi skal møde, men der er ingen tvivl om vores målsætning. Vi skal i finalen igen, siger Allan Kolbro Nielsen. Semifinalen spilles lørdag 13. december klokken 13.00 i Padel 99 i Frederikshavn.

Det er lidt en øjebæ, der møder en, når man bevæger sig ned på havnen i Hou. Havnens gamle frysehuse er nemlig stået og forfaldet, og er i rigtig dårlig forfatning. - Det er en skændsel, når man kører ned til molen, og man kommer forbi den skrækkelige bygning. Der bygget nyt hele vejen ned, der er lavet eventplads, og havnen har brugt millioner på at forskønne området, og så ligger den enorme klods der og ligner ingenting, siger Gunnar Nygaard, der bor i byen. Men nu har foreningen Hou Havneværksted købt bygningerne. Det skete allerede i december sidste år, men handlen gik først endeligt igennem i september. Nu drømmer de om at puste nyt liv i de gamle bygninger. - Vores drømme er jo, at vi skal give området og befolkningen noget nyt, noget som de måske ikke vidste, de manglede. Noget som ikke bare løfter vores område, men også løfter andre steder i området - helt fra Hals til Asaa, fortæller Tove Føns, der er en af fire lokale ildsjæle, der arbejder med projektet.

Det er lidt en øjebæ, der møder en, når man bevæger sig ned på havnen i Hou. Havnens gamle frysehuse er nemlig stået og forfaldet, og er i rigtig dårlig forfatning. - Det er en skændsel, når man kører ned til molen, og man kommer forbi den skrækkelige bygning. Der bygget nyt hele vejen ned, der er lavet eventplads, og havnen har brugt millioner på at forskønne området, og så ligger den enorme klods der og ligner ingenting, siger Gunnar Nygaard, der bor i byen. Men nu har foreningen Hou Havneværksted købt bygningerne. Det skete allerede i december sidste år, men handlen gik først endeligt igennem i september. Nu drømmer de om at puste nyt liv i de gamle bygninger. - Vores drømme er jo, at vi skal give området og befolkningen noget nyt, noget som de måske ikke vidste, de manglede. Noget som ikke bare løfter vores område, men også løfter andre steder i området - helt fra Hals til Asaa, fortæller Tove Føns, der er en af fire lokale ildsjæle, der arbejder med projektet. Fond trådte til Handlen blev til virkelighed, efter foreningen kontaktede Sparekassen Danmarks fond i Hals. Foreningen ville høre, om ikke fonden kunne hjælpe dem på vej. - De vendte tilbage - og nu får jeg helt tårer i øjnene - med beskeden om, at de gav hele købesummen, og så fik vi også 100.000 til salgsomkostningerne, fortæller Tove Føns. Men kort efter, de havde overtaget bygningen, skete den føromtalte stormskade, der betød, at der skulle nyt tag på. Og her trådte Sparekassen Danmark igen til. De betalte de små 300.000, det kostede at reparere det. Nu holder foreningen så møde mandag for at orientere borgerne om handlen, men også for at høre dem, hvad de kunne tænke sig, der skal være i de nye bygninger. - Men det handler også om, hvad turisterne kunne tænke sig, og ikke mindst hvad eventuelle tilflyttere kunne tænke sig, siger Tove Føns. Skal have ny historie - og flere arbejdspladser For det handler ikke kun om en bygning, der skæmmer billedet af havnen. Det handler i ligeså grad om at skabe arbejdspladser og lokke tilflyttere til. - Det skal være en art kulturhus, eventhus, der skal være iværksætteri, og vi skal skabe nogle arbejdespladser, siger ildsjælen. Og det er ikke meningen, at bygningerne skal rives ned. De skal renoveres med bæredygtighed for øje. - De har noget unikt i sig, de har noget historie, der er godt at bevare og rent bæredygtighedsmæssigt, giver det også mening, siger Tove Føns. Og det vil få stor betydning for byen og området, at planerne om at renovere bliver realiseret, lyder det. - Det ville jo betyde, at når man kommer på havnen, så bliver man ikke mødt med forfald, men bliver mødt af liv og iværksætteri og kultur – det vil være en helt anden ånd og en ny historie. Vi har længe haft mottoet, at Hou er et fantastisk sted - nu går vi skridtet videre. Og vi er kun kommet hertil fordi vi har et væld af frivillige, der hjælper. De er vores guld, slutter Tove Føns.

En barselsorlov fra regionsrådet ændrer foråret for politiker, der ikke blev genvalgt. Egentlig tydede valgresultatet på, at Jess Vibech Laursen efter en lang politisk karriere ufrivilligt måtte forlade det nordjyske regionsråd til nytår, to uger før sin 70 års-fødselsdag. Ved valget fik Venstremanden 1689 personlige stemmer. I det nye og reducerede regionsråd manglede han 20 stemmer for at blive valgt og måtte nøjes med en post som første-suppleant.  Nu har det vist sig, at en af hans partifæller, som blev valgt, Lina Hundebøll Jespersen har barselsorlov fra regionsrådet i formentlig de første fire måneder af 2026. Derfor skal Jess Vibech Laursen vikariere for hende. - Det gør jeg meget gerne, for jeg genopstillede jo, fordi jeg stadig mener at have noget at give, siger Jess Laursen, som erklærer sig parat til at træde til igen senere, såfremt andre Venstre-medlemmer senere skulle få forfald. 

Nordjyllands Politi har i weekenden udført færdselsaktioner rundt omkring i kredsen. Og det har kastet hele 40 sager af sig, fortæller vagtchef Torben Arendrup fra Nordjyllands politi. Af de 40 sager er seks blevet sigtet for spirituskørsel, mens fem er blevet sigtet for at køre i narkopårvirket tilstand. Resten af sagerne dækker over ting som kørsel uden førerret, manglende forsikring, og at der mangler at blive betalt vægtafgift.

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi rykkede massivt ud i nat, da der opstod brand ved et rækkehus på Pontoppidanstræde i Aalborg Øst. Det var 00.40, at der indløb en alarm om branden, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Torben Arendrup. - Vi fik en anmeldelse om, at der var overtændt derude, og vi kom ud og konstaterede, at det var der rigtigt nok, men det var i et skur, fortæller han. Brandvæsenet var talstærkt tilstede, da der var fare for spredning til nærliggende beboelse, og derfor blev der også iværksat en evakuering af beboerne. Men fordi branden var opstået i et skur, kunne brandvæsenet hurtigt afgrænse det til skuret. 11 brandfolk og fem køretøjer var involveret i indsatsen, der dog hurtigt kom under kontrol.