I foråret skrev jeg et indlæg om Digikam: Det bedste billedarkiv siden Picasa. Det handlede om at få orden på egen pc på mange års billeder. Men billeder er kun halvdelen af historien. Der ligger også breve, dokumenter, gamle pas, matrikelkort, udklip, scannede bøger og pdf’er i tusindvis. Og jeg kunne ikke søge ordentligt i dem, da der f.eks. er billeder gemt som pdf, pdf'er med tekst, som ikke er scannet/aktiveret og dermed søgbart, og oveni også fotos af tekst i breve og dokumenter.

Handlefrihed i en ny verdensorden – robusthed, teknologi og løsninger på tværs af samfundet.

Da jeg skrev om, hvorfor man ofte ender med at købe fra Kina, handlede det mest om proces og erfaring. Denne gang handler det om resultater. På billedet herunder ses tre tandhjul: det nederste er originalt til min drejebænk, hvor jeg manglede et par hjul. De to øverste er nye, fremstillede efter mål – bestilt direkte fra en leverandør på AliExpress.

Technomania er Ingeniørforeningens store teknologievent — en kombination af udstilling, tableauer, workshops og scener med oplæg, hvor teknologiens frontlinjer mødes. På de tre scener – Main Stage, 360° Stage og Startup Stage – blev der i år talt om alt fra kunstig intelligens og energi til fremtidens materialer. Jeg havde i den netop overståede uge fornøjelsen af at være vært på syv sessioner fordelt på Main Stage og 360° Stage.

Nu bryder jeg igen rammen for emner på min blog. Jeg fik fornemt feedback min rejseliste "Turen går til Tallinn og Estland", som udkom i forsommeren. Men der er også tikket spørgsmål ind: Hvad spiser man i Estland? Et svar finder du herunder. Bladr til bunden, der er billeder! Køkkenet i Estland er godt og rækker fra gammeldags nordisk mad ala, hvad vi fik hos mine bedsteforældre og til noget helt, helt andet.

Er du passioneret omkring IT med banebrydende ideer eller erfaringer, du vil dele? Så er Driving IT 2025 din scene!

Snart sagt uanset hvor man vender blikket hen, så bliver begrebet "kritisk tænkning" udpeget som noget afgørende nødvendigt ved brug af AI, i særlig grad LLM'er, altså sprogmodeller som ChatGPT. Det synspunkt kommer op næsten hver eneste gang man hører debatter om fremtiden med AI. "Kritisk tænkning eller vi er fortabte." Lad mig gå lidt ud af planken i dag med nogle erfaringer og synsninger derom.

Dagens indkøbsliste: En universel, solid gearkasse med tre fremadgående og et bakgear (som skal bruges til ombygning af en havetraktor med ekstra lave gear). Ordentligt specificeret. Fræseværktøj og drejestål. Messing, stål, aluminium og andre materialer i små stykker til ens små projekter. HSS stål til når man skal lave sit eget værktøj. En egnet værkstedslampe til drejebænken. Små lamper med magnetisk fødder, til når man skal bruge lys vanskelige steder.

I dagens episode om brug af AI-værktøjer kigger jeg på at lave video med AI i Midjourney- og på et par deciderede værktøjer, agenten Manus og researcheren Consensus. Lad os komme i gang. Det begynder med et turistfoto. Et ganske almindeligt billede af en bygning i Prag, taget i nutiden. Ikke spektakulært – bortset fra at motivet har en historie: I denne bygning lå den danske ambassade i 1939 og i den boede min fars moster.

Dette er indlæg nummer to i en serie, hvor jeg tester AI-værktøjer. Første indlæg handlede om det tjekkiske tekniske museum. Opbygning: Vi starter med substansen og kommer så til AI-værktøjerne undervejs. I dag ender vi med en sang! Men vi begynder med en gammel, knastør familieanekdote. Lad os give den ansigt! Min fars for længst afdøde moster arbejdede i 1939 som kok på den danske ambassade i Prag.

Her begynder en ny serie, som både behandler et emne og samtidig tester AI-værktøjer (læs til slutningen). Prag er kendt for betagende arkitektur, rig historie og charmerende brostensbelagte gader. Og for sine sporvogne, som uden nåde sender signaler om en enorm, gammel fejltagelse i København. Men det er en anden historie. For os nørder har byen nemlig en ekstra skattekiste, historien om tjekkisk teknologisk opfindsomhed og stolthed.

Så er første prøvekørsel af hovedreparation på G12CSR overstået. Startede på 03480, så det blev til 11 miles og motoren ser ud til at have det godt. Der er en masse små utætheder, som jeg skal have kigget på, fx ventildæksler. Det nyinstallerede oliefilter fungerer (Norton, i returledningen). Olietank blev som noget af det sidste skyllet ud, der var også siliconefnadder i den.

Nu til noget helt andet. Af flere årsager er jeg jævnligt i Estland, især i Tallinn. Det er et fantastisk sted, hvor det er let at føle sig hjemme. Der er god mad, fantastisk flot by, sporvogne, natur, strande, godt vejr og mange kloge og dygtige mennesker at tale med om både tech, historie og meget andet. Jo mere man er der, jo mere mærker man at Estland i bund og grund er en del af Skandinavien.

Endelig færdigsamlet. Her en times tid eller to før. Lovende. Desværre gad den ikke at starte. Det tog lige lidt pusleri og grubleri, for en Matchless G12CSR, der ikke vil starte kræver mange tråd (støn). Men så fik jeg den rigtige tanke. Årsagen var super banal. Jeg havde timet tændingen 180 grader modsat af, hvad den var, da jeg skilte motoren ad. Byt om på tændkabler. Done.

Er du passioneret omkring IT med banebrydende ideer eller erfaringer, du vil dele? Så er Driving IT 2025 din scene!

Der er forskellige grader af godt arbejde, når man arbejder på gamle motorcykler. Det gælder vel i virkeligheden alt arbejde. Selv anstrenger jeg mig altid for at lave et godt job, defineret som bedre end sidst jeg lavede det samme, helst bedre end nogensinde og meget gerne bedre end det oprindelige job. Det er ikke altid mine færdigheder rækker til det, og så må jeg jo tage det niveau, jeg evner.

Der er noget særligt ved at justere tænding på en gammel britisk motorcykel som min Matchless G12CSR. Det er mekanik, fingerspidsfornemmelse – og en anelse gætterier. (Ja cyklen er på vej tilbage til sammenhængende form, der er gået meget tid med andre opgaver siden januar.) Den klassiske metode til at stille tænding går ud på at klemme et stykke cigaretpapir mellem platinerne (de små kontakter i tændingssystemet).

Der findes maskiner, man køber for at få noget fra hånden. Og så findes der dem, man køber, fordi de har lidt mere på hjertet. Vesuv Prince drejebænk fra 1964. Jeg har for nylig anskaffet mig en drejebænk. I kølvandet på mit tidligere blogindlæg om drejebænke endte jeg med en dansk. En Vesuv Prince model VD130. Stelnummeret er 3288 – kun 587 maskiner før fabrikken lukkede helt ned.

Prompt: “Draw a picture of me as a real-life action figure. Be as specific as possible based on what you know about me. And put multiple interesting things that represent who I am inside the packaging.” Du har måske set den på sociale medier for nylig: Et meme, hvor folk beder deres AI om at lave en illustration af dem som actionfigurer – komplet med tilbehør, specialdragt og alt hvad der hører til.

Her kommer en opdateret guide til, hvordan ingeniører og teknologer arbejder med AI i dag – og hvad der venter forude. Jeg har haft udkastet liggende som kladde længe, hvor det har ventet på at nedenstående billede skulle blive mere stabilt. Stabiliteten er imidlertid delvist udeblevet, så i stedet får I den nu, i en up-to-date version og så må der følges op senere.

Hvis du – ligesom jeg – har tusindvis af billeder spredt ud over harddiske, gamle backupmapper og Google Fotos, og du gerne vil have orden i kaos, så er her et tip: Prøv Digikam. Jeg har netop kastet mig ud i et større oprydningsprojekt med omkring 54.000 filer. Målet var at få styr på et helt livs familiefotos, mange avisklip og scannede dokumenter – og samtidig bevare vigtige oplysninger som datoer, personer og steder.