Nej, i kontrolden 🤓

Glæder mig til opfølgeren om, hvorvidt det er muligt at slå et søm i en lort uden at ødelægge begge dele 😀

Charlie Mackesy's fine oscarvinder The Boy, the mole, the fox and the horse.

(Charlie Mackesy er en del af miljøet omkring Holy Trinity Brompton Church, dem med Nicky Gumbel og Alpha-kurset mv. Og Bear Grills, for den sags skyld. Og så har han en virkelig fin streg fine ideer.)

...for sygeplejersker burde jo være blandt dem, som er allermest stolte af deres fag.

Jeg har desværre ikke noget løsninger selv. Men udefra set virker det som om, at den danske model, som er helt genial på det private arbejdsmarked, har nogle systemfejl, når det gælder velfærdsfagene.

Men jeg ville elske at høre jeres bud...

...At alt bliver et spørgsmål om løn, fordi det er det, der er på bordet i overenskomstforhandlinger. Mens det måske er tillid, anerkendelse og flere kollegaer som er det virkelige ønske...

Nej, men uanset er der jo en skadelige dynamik, når det gælder velfærdsfagene. At fagforeningerne ikke rigtigt kan gøre andet end at tale deres eget fag ned i kampen for bedre vilkår. - i sidste ende til skade for deres egne medlemmer...

Når vi nu er i gang, vil jeg godt spæde lidt til, hvis det så kan blive Dolly Parton i stedet for 🙂

Har været DJØFer længe nok til at vide, at det rigtige svar er at spise den i små bidder :)

What a “soft power super poweR” EU could be if we filled the gap where USAID is leaving. And for a fraction of what we are gonna use on hard power.

It's time to kick Hungary out of the EU

Og holde et vågent øje med, hvem der i dag måske ikke råber så højt - men som har klarsyn, mod, drømme og karakter nok til at bevæge os mod fred, forsoning og frihed.

Glædelig Europadag ❤️ 🇪🇺

I dag, hvor storskrydende verdensledere prøver at rive alt fra hinanden, altid sig selv først, altid ved fjendskab og polarisering, har jeg lyst til at ære de halvkedelige typer, som forbandt og skridt for skridt helbredte et Europa med dybe åbne sår efter verdenskrige og folkemord.

Men de gjorde det. De vandt freden. Opfandt en helt ny standard i international politik, hvor målestokken ikke er national suverænitet - men hvor man tværtimod opgiver den helt frivilligt, når noget højere er på spil.

Det ville Schumann, Adenauer, de Gasperi, Monnet og de andre EU-grundlæggere sikkert heller ikke sige om sig selv, for de var ydmyge mænd, nærmest halvkedelige, og helt uegnede til moderne valgkampe og politik.

Men dog uhyggeligt højt…