Hele analysen kan læses her:
www.ae.dk/analyse/2025...

Hvis fremtidige generationer ønsker at arbejde mindre, så er det også op til dem at betale regningen. Vælger kommende generationer omvendt at øge deres arbejdstid, så er det også dem selv, der får lov at høste gevinsten heraf. Ligesom vi i disse år høster gevinsterne af vores høje arbejdsudbud.

I fremskrivningerne af dansk økonomi antager man også, at arbejdstiden fortsætter med at være uændret. Det er et sundt princip. Ikke fordi det er utænkeligt at arbejdstiden vil ændre sig i fremtiden, men fordi det er den mest retfærdige generationskontrakt:

Det viser, at man skal være varsom med at tolke på gennemsnitstal.

I løbet af 1900-tallet er arbejdstiden faldet. Arbejdsugen er blevet kortere og vi har fået mere ferie. Men de seneste årtier har arbejdstiden reelt ligget stabilt - selvom gennemsnittet viser et fald.

Når f.eks. seniorer tager et deltidsjob i stedet for slet ikke at arbejde, så stiger det samlede arbejdsudbud - men den gennemsnitlige arbejdstid falder. Hvis man korrigerer for den ændrede sammensætning på arbejdsmarkedet, så er arbejdstiden faktisk steget med omkring 2 procent siden 2008:

De seneste år har vi set en voldsom stigning i beskæftigelsen, hvilket også er en af hovedårsagerne til det store råderum i dansk økonomi.

Fremgangen har været størst blandt seniorer, unge og fleksjobbere - grupper som typisk har lavere arbejdstid end gennemsnittet:

I ØR fra december opgøres den ét-årige finanseffekt til ½. Men hvis det går som det plejer, så vil finanseffekten senere blive nedjusteret til ca. 0,25 fordi det realiserede forbrug er lavere end det man budgetterer med.

Om det så er en hensigtsmæssig finanspolitik er jo et spørgsmål for sig.

Pointen er, at de beregnede finanseffekter, er for høje ift. den politik, der bliver materialiseret. Det bør man tage højde for, når man tilrettelægger finanspolitikken.

Hvis den optimale finanseffekt er X, så skal man budgettere højere end det niveau, for at opnå den ønskede effekt.

Vores analyse kan læses her:

www.ae.dk/analyse/2025...

For hvad?

Hele indlægget kan læses her:

www.ae.dk/debatindlaeg...

Svaret kommer jo an på stigningstaksten efter året for genoptagelse af indeksering.

Jeg synes nedenstående figur over strukturel saldo fra DØRS' efterårsrapport er ret interessant. Primær saldo bliver vist ikke negativ før efter 2080 ved stop for indeksering.

Ja, DØRS har tre punkter, der giver anledning til opjustering af provenu fra selskabsskat på samlet set 0,6 pct. af BNP. FM har indarbejdet punkt 1 og 2, dvs. halvdelen.

Selv hvis ALLE disse administrative byrder på erhvervslivet bortfaldt og lønudgifterne faldt tilsvarende, ville den private sektor stadig overforbruge administration ift. det offentlige.

Selvfølgelig er det legitimt at udfordre off. adm. Man skal bare ikke tro at virksomhederne er mere effektive.

Der ligger en dekomponering på statens område her: www.ft.dk/samling/2023...

Men også interessant, hvordan adm. i den offentlige sektor ligger ift. private virksomheder. Pst. @3ffip.bsky.social

Når det er sagt, så er det fx især genopbygningen af skattevæsenet, administration af grøn omstilling og oprustning af forsvar, der trækker udviklingen (med bred politisk opbakning). Og fx socialrådgivere tælles med som administrativt ansatte. Det er ikke alt sammen hænder, der bør spares væk.

Flere ting, og for egen regning:
Først og fremmest er alle vel enige om, at unødigt bureaukrati skal væk.

Jeg synes CEPOS har en pointe ift. den store vækst i regler, og jeg tror ikke man kan nedbringe bureaukrati uden at tage fat dér. Administrationen er der af en grund.