Læs hele prognosen på linket nedenfor. www.ae.dk/prognose/202...

6/6

Især arbejdsmarkedet er bomstærkt. Beskæftigelsen er buldret afsted og slår stadig rekorder. Til trods for det tyder mange indikatorer på, at arbejdsmarkedet har stabiliseret sig i en mere konjunkturneutral situation.

Ledighedsprocenten har desuden ligget på blot 2,9% siden januar 2024.

5/x

Den internationale usikkerhed med skiftende toldtariffer og globale konflikter har allerede lagt en dæmper på økonomien.

Det gør det ekstraordinært svært at forudsige udviklingen i udlandet, men selv i et pessimistisk scenarie for dansk økonomi er vores vurdering grundlæggende optimistisk.
4/x

Væksten de seneste år har især været drevet af eksport fra medicinalindustrien.

Vi forventer, væksten i højere grad vil være drevet af indenlandske faktorer de næste år. Det gælder både højere privat forbrug og store offentlige investeringer i især forsvaret.

3/x

Samlet set forventer vi en BNP-vækst på 1,8 pct. i 2025, 1,7 pct. i 2026 og 1,4 pct. i 2024.

Desuden er inflationen under kontrol, men stigninger i fødevarepriser de seneste måneder presser især lavindkomstgrupper.

2/x

Danmark er for 14. år i træk bedst i EU til at få ledige i job.

👉 www.ae.dk/analyse/2025...

Det er desuden omtalt af @a4medier.dk, hvor vi udtrykker stor bekymring omkring besparelser på beskæftigelsesindsatsen.
👉
www.a4medier.dk/beskaeftigel...
4/4

Fagforeninger øger ligheden og velstanden.

Når flere er medlem af en fagforening, mindsker det uligheden i lønindkomst og lægger en bund under lønnen. Derudover får virksomheder en højere produktivitet, når flere af de ansatte er medlem af en fagforening.

👉 www.ae.dk/publikation/...
3/

I Danmark og de øvrige nordiske lande er levestandarden for almindelige lønmodtagere blandt de højeste i verden. Det skyldes kombinationen af en relativt lav ulighed, en høj produktivitet og et velfungerende arbejdsmarked.

👉 www.ae.dk/levestandard...
2/

Det er desuden nærmere beskrevet i analysen: www.ae.dk/analyse/2025...

I LUX udgør selskabsskatter 4-5 pct. af BNP. Til sammenligning er det ca. 3 pct. i DK.

Årsagen til at LUX ligger så højt er, at en stor del af skatteprovenuet kommer fra overskud, der er bogført i LUX, men tjent af udlændinge. Derudover er der mange grænsearbejdere, der pendler fra nabolandene.

Årsagen til at FRA ligger nr. 1 i OECD's opgørelse er bl.a. høje obligatoriske bidrag til socialforsikringsordninger. Derudover har FRA også flere indtægter fra ejendomsskatter end fx DK.

Det man betaler for, at det offentlige kan finansiere fx lægebesøg, tæller derfor også med.

Det er beregnet og skal forstås på samme måde i alle lande. Skatteprovenuet inkluderer alle skatter - herunder personskat, selskabsskat, moms osv. Skatter defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til den offentlige forvaltning og service, uden at der gives nogen dertil svarende modydelse.

Her viser vi, at Danmark ligger på 5. pladsen over skattetryk i OECD. Selvom vi med vores veludbyggede velfærdsmodel har brug for en høj grad af skattefinansiering, ligger fire lande altså over os.
5/5

Jeg har uddybet i denne kronik bragt af Børsen: e-avis.borsen.dk/p/boersen/15...

Og denne nye analyse fra @ae.dk for en mere detaljeret og teknisk beskrivelse af skattetryk: www.ae.dk/analyse/2025...
4/

Derudover bør man anvende BNI og ikke BNP som skattebase i en sammenligning af skattetryk. BNI er et bedre mål for et lands velstandsniveau, da det også inkluderer nettoindtægter fra udlandet. Det er dermed et bedre mål for indkomstgrundlaget.
3/

Der er stor forskel på landes skattesystemer. Det bør der tages højde for i sammenligningen.

Bl.a. betaler man skat af sociale overførsler som pension og dagpenge i Danmark. I mange andre lande er sådanne ydelser skattefrie eller gives som skattefradrag. Det gør DK's skattetryk kunstigt højt.
2/